Optagelse af æresmedlemmer sker ved en generalforsamling og skal varsles samtidigt med denne. Processen forløber således: Selskabets medlemmer kan foreslå at en person udnævnes til æresmedlem. Sådanne forslag skal sendes til den siddende bestyrelse senest d. 1/1 samme år, som forslaget skal behandles. På baggrund af medlemmernes forslag udvælger bestyrelsen op til to kandidater til udnævnelse af æresmedlemmer, som behandles på generalforsamlingen. Optagelse af æresmedlemmer kræver 2/3 flertal blandt de fremmødte til generalforsamlingen. Æresmedlemmer er fritaget for kontingent.
I vedtægterne for selskabet hedder det i paragraf 1: “Foreningens formål er at fremme den statistiske videnskab og dens anvendelser indenfor forskning, videnskab og uddannelse til fordel for samfundet.”
Et æresmedlemskab bliver først og fremmest tildelt til personer som i særlig grad har medvirket til at fremme foreningens formål. Ved tildelingen af æresmedlemskab i DSTS lægges dog særlig vægt på enkeltpersoners ihærdige bidrag til selskabets virke gennem mange års dedikeret indsats. Disse æresmedlemmer har på en markant måde været med til at forme og udvikle vores faglige fællesskab.
Et æresmedlem i DSTS har ikke blot bidraget markant inden for sit faglige felt, men har også ageret som en brobygger, fx mellem akademiske miljøer og statistiske praksisser. Deres indsats har været afgørende for at styrke samarbejdet og udvekslingen af viden mellem forskellige sektorer og discipliner.
Gennem deres eksemplariske engagement har æresmedlemmer i DSTS været en inspirerende kraft. Deres bidrag har ikke kun gavnet selskabet, men også haft en positiv indvirkning på samfundet som helhed, i tråd med vores formålsparagraf om at fremme den statistiske videnskab til fordel for samfundet.
Liste med æresmedlemmer
| Navn | År tildelt | Instilling |
|---|---|---|
| Susanne Ditlevsen (1965 - ) | 2025 | Susanne |
| Per Kragh Andersen (1952 - ) | 2022 | |
| Steffen Lauritzen (1947 - ) | 2018 | |
| Niels Keiding (1944 - 2022) | 2015 | |
| Søren Johansen (1939 - ) | 2007 | |
| Ole E. Barndorff-Nielsen (1935 - 2022) | 2004 | |
| Michael Weis Bentzon (1920 - 2018) | 1991 | |
| Anders Hald (1913 - 2007) | 1983 | |
| Georg Rasch (1901 - 1980) | 1971 |