Prisaktuar til Tryg forsikring

Ansøgningsfrist: 
16. januar, 2022

Synes du ligesom os, at avanceret prissætning og statistiske modeller er noget af det mest spændende og motiverende at nørde rundt med? Har du ambitioner om at dyrke din specialistviden i et stærkt fagligt fællesskab med ligesindede kolleger? Og allervigtigst, kan du se dig selv blive en del af en virksomhed med finanssektorens højeste arbejdsglæde?

Spørgsmålene er mange, men er svarene ja - Så er det dig, vi leder efter!

Bliv en del af et stærkt prissætningsteam i Privat DK i Tryg

I din rolle som Pricing Actuary vil du blive en del af et effektivt og kompetent prissætningsteam, som tæller 7 gode kolleger. Teamet er præget af en uhøjtidelig kultur, stærke kompetencer og en positiv stemning. Vi er en del af den danske Privatforretning i Tryg, til i alt ca. 10 mia. kr. i præmie og vores opgaver inkluderer alt fra udvikling og vedligeholdelse af tariffer, til avanceret prissætning og analyse.

Du vil få berøringsflader på mange niveauer af organisationen, og kommer til at have et tæt samarbejde med både porteføljemanagere, produktafdelingen samt IT, omkring anvendelse og implementering af analyseresultaterne. Vi har en løbende ambition om at udvikle afdelingen, og det er derfor en fordel hvis du er nysgerrig på anvendelse af nye statistiske metoder og machine learning.

Som afdeling er vi på en spændende rejse, hvor vi skal udvikle vores datateknikker, arbejde med realtidsdata og generelt være nysgerrige på alternative og innovative måder, at forbedre vores arbejdsgange på.

Hvis ovenstående har din interesse kan du se mere her: https://careers.tryg.com/Tryg/job/Ballerup-Aktuar-med-masser-af-talent-og-flair-for-priss%C3%A6tning-og-statistik/756055401/

Du er også velkommen til at kontakte Head of pricing, Anders Chr. Jensen på tlf (25100366) eller mail (anders.jensen@tryg.dk)