Ambitiøs forskningsenhed søger biostatistiker med mod på udfordringer - Genopslag

Ansøgningsfrist: 
31. marts, 2016

Ved Klinisk Tromboseforskningsenhed, Forskningens Hus, Aalborg Universitetshospital, er en stilling som statistiker på seniorniveau ledig til besættelse snarest muligt. Stillingen er på 37 timer/uge.
 
Om os
 
Vi er en lille tværfaglig gruppe af erfarne forskere sammensat af: en læge, 2 epidemiologer, en datamanager, og en statistiker samt en lille gruppe p. hd. - studerende. Vi har et stærkt internationalt samarbejde og har fokus på at levere resultater på højt niveau. Du kan blive en del af vores enhed, hvis dine ambitioner er tilsvarende vores.
Vi arbejder primært med registerbaseret lægemiddelforskning og publicerer i de højeste rangerende internationale tidsskrifter. Vores fokus er at være et laboratorium for udvikling og afprøvning af nye metoder til evaluering af effekt og sikkerhed af lægemidler. Forskningen sigter blandt andet mod udvikling af bedre behandlingsstrategier, metoder til risikovurdering og udvikling  af sundhedsøkonomiske analyser. Du kan se mere om vores arbejde her: http://www.trombosecenter.dk.
 
 
Om jobbet 
 
Du vil som statistiker være dybt involveret i forskningen på alle trin fra ideskabelse, udførelse og publikation. Det forventes, du vil bidrage aktivt til alle processer. Du vil desuden blive inddraget i vejledning af de ph.d.-studerende, der er tilknyttet enheden. Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med en dynamisk og udfordrende opgaveportefølje. Du vil få rig mulighed for at sætte dit præg på forskergruppens udvikling, og der er samtidig god plads til din faglige udvikling.
 
Om dig
 
Du har en relevant matematisk/statistisk kandidatuddannelse eller tilsvarende naturvidenskabelig kandidatbaggrund. Egen forskningserfaring f.eks. gennem et ph.d.-studium er en klar fordel. Vi lægger vægt på at du har praktisk erfaring med statistisk analyse og gerne med registerforskning inden for det sundhedsvidenskabelige område. Vi anvender primært Stata og R til vores analyser, så erfaring med disse vil være fordelagtigt. Du arbejder systematisk og struktureret med alle facetter af forskning. Du har gode skriftlige formuleringsevner på engelsk påvist ved f.eks. publikationer eller videnskabelige rapporter.
 
Stillingen indebærer en stor grad af frihed i forhold til planlægningen af arbejdet, men kræver til gengæld også selvstændighed og ansvarlighed i opgaveløsningen.
 
Løn og ansættelsesvilkår m.v.
 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til seniorstatistiker Flemming Skjøth på fls@rn.dk eller på tlf.: 51 46 36 84, eller til leder af forskningsenheden Torben Bjerregaard Larsen på tobl@rn.dk eller tlf: 97 66 44 42
 
Ansøgningen med relevante bilag (CV, eksamensbevis m.v.) bedes indsendt elektronisk. Ansøgningsfrist: 31. marts 2016

http://www.rn.dk/Genveje/Karriere/Ledige-job/job?jid=4593